Kategorier
Nyt

Julebrev

Alle ønskes en rigtig glædelig Jul.

En måned som de fleste har en holdning til som også afspejles af den megen Julemusik der tumler ud af radioen.

I Arena Luanda sendte vi en julesang ud i 2017. Den blev spillet en del på P5. Så den ligger klar til afspilning, hvis du skulle finde på, at sende et musikønske til P5.

Men ellers kan du høre den her og gemme den på din Jule playliste.

Det er vel den del af vinteren som er bedst. Senere bliver man så træt af kulden og det golde grå landskab.

Jon og jeg fortsætter i studiet og har gang i sjove ting. Nalle er på vej i studiet, hvor han vil lægge sin fine stemme til et par sange. Og så arbejder vi troligt videre med vores udgivelser af danske sange. Den næste tror jeg bliver en der hedder “Dybt i tankens køkken”.

Kategorier
Nyt Radio Udgivelse

Ny single i radioen

Det er altid specielt, når vores musik kommer gennem nåleøjet på en af DR’s kanaler.

De sidste år, har DR P5 været flinke til at spille vores musik og også vores nyeste single blev i går præsenteret af Peter Sten i Dansktoppen og senere samme eftermiddag havde Jørgen de Mylius sangen med i sin udsendelse Eldorado.

Sangen er ikke i konkurrencen på Dansktoppen, men som en musikalsk nyhed i udsendelsen begyndelse. Du kan høre udsendelsen her.

Det er altid helt specielt for mig, som har fulgt Jørgen de Mylius udsendelser i over 50 år, at høre den kendte stemme præsentere vores sang. Du kan høre den her godt en time inde i udsendelsen.

Kategorier
Ny musik Nyt Udgivelse

Så er den u’e

Måske – vores nyeste sang

2021

Gem den strax 😁 på din yndlings streaming tjeneste, som du finder her. – eller endnu bedre download den til ejendom samme sted og støt dermed foretagendet Arena Luanda.

Vi ved den ligger klar til afspilning i Danmarks Radio. Så skriv til P4 eller P5 og bed dem om at høre den nye med Arena Luanda – måske? Tøhø!

Vi er tæt på samlet 200 afspilninger i radioen, så du kan hjælpe os det sidste stykke.

Find tekst her.

Kategorier
Ny musik

Ny single på vej

Udkommer den 22. oktober

Hold radioen gående på P5.

Ofte bliver vores sange præsenteret i ugen op til premieren. Særlig Jørgen de Mylius og Peters Sten behandler os rigtig fint.

Læs mere

Kategorier
Ny musik Nyt

Sommeren er slut

Vi er i studiet igen

Jon lægger fin Gretsch ind på guitarsporet…

Kategorier
Nyt Radio

Sommertid bliver spillet i radioen

Endnu en gang har radioværterne Peter Sten og Jørgen de Mylius taget pænt imod os med vores nyeste sang.

Vores sang finder vej til Jørgen de Mylius programmet Hithouse.

Kategorier
Ny musik

I dag udkommer vores nye single – Sommertid

2021

Coronaen svinder ind, det er sommer, livet er skønt.

Vi har fundet en sang frem som jeg for længe siden skrev sammen med Sven Erik Nielsen.

Sommertid – dette års sommersang herfra. udkommer store sommerdag – i dag den 1. juli.

Find sangen her:

https://songwhip.com/arenaluanda/sommertid

Titel: Sommertid
Tekst & musik: Sven Erik Nielsen & Arne Lund
Artist: Arena Luanda
Sang: Arne Lund
Kor, trommer, klaver, bas og guitar: Jon Kjærran
Kor, mundharpe, mandolin og akustisk guitar: Arne Lund
Producer: Jon Kjærran
Cover design: Arne Lund
Mastering (11 LUFS integrated master med et headroom på -1 dBTP): Holger Lagerfeldt
Label: Lund Gjedsted/202103
ISRC: DK-KL2-21-00301
Udgivelse: 1. juli 2021

Sommertid

I dag er det sommer I dag er her sol
I dag bruger bierne blomster som stol
Dagen er lang i Danevang
Så derfor synger vi endnu engang
I dag er det sommer I dag er her sol
I dag bruger bierne blomster som stol

I dag er det sommer i dag er her luft
I dag fester næsen med blomsternes duft
Dagen er lang i Danevang
Så derfor synger vi endnu engang
I dag er det sommer i dag er her luft
I dag fester næsen med blomsternes duft

I dag er det sommer i dag er her liv
I dag kan jeg nyde min topløse viv

I dag er det sommer i dag er her regn
I dag er der pytter, som ligger i vejen
Dagen er lang i Danevang
Så derfor synger vi endnu engang
I dag er det sommer i dag er her regn
I dag er der pytter, som ligger i vejen

I nat er det sommer i nat er her lyst
I nat flyder livet fra Danmarks bryst

I morgen er det sommer i morgen er der sol
I morgen bruger bierne blomster som stol
Natten er lang i Danevang
Så derfor synger vi endnu engang
I morgen er det sommer i morgen er der sol
I morgen bruger bierne blomster som stol

Kategorier
Ny musik

Ny single – Sommertid

Udkommer store sommerdag den 1. juli 2021

Sommerens sang fra Arena Luanda er en glad hyldest til livet og kærligheden.

Teksten er skrevet af Sven Erik Nielsen og musikken af Arne Lund.

Find sangen og lyt her: STREAMINGTJENESTER

Kategorier
Ny musik

Ny single – Professor Labri

Så er der fest i ga’en.

Kim Kingo synger om den legendariske Professor Labri fra O’nse. Anders W. Berthelsen har filuret teksten.

Hør musikken her

Professor Labri var en gøglerkonge, som – længe før fjernsynets tid – rejste fra marked til marked med sit gøglertelt og var kendt af enhver dansker.

Nu har sangskrivertrioen Anders Wedel Berthelsen, Jon Kjærran og Arne Lund skrevet og komponeret en sang om ham.

Nummeret hedder ganske enkelt ”Professor Labri”. Gøgleren blev født i Nyborg i 1863 og fik navnet Johannes Marius Dines Petersen. 

Labri optrådte med fupnumre som verdens mindste kæmpe og verdens største dværg, og mange af hans verbale rablerier blev faste udtryk i det danske sprog, f.eks. ”Frikadellens flugt over plankeværket” og ”Vorbasse Krigshavn”.

Professor Labri boede det meste af sit liv i Odense, især om vinteren, når han ikke var på farten. En plads i Odense blev for få år siden omdannet til en Labri-legeplads. 

Gøgleren døde i 1935 og ligger begravet på Odense Assistenskirkegård.

Men ryet om ham levede videre i mange år. – Labri var en original, som er værd at mindes, så det gør vi med en sang, fortæller tekstens forfatter, Anders Wedel Berthelsen.

Jon Kjærran og Arne Lund fra Odense har skrevet melodien med gøglerstemning.

Nummeret synges af Kim Kingo, der er kendt fra bl.a. jazzorkestret Odensebanden. De tre sangskrivere medvirker på diverse instrumenter. 

Sangen udkom digitalt den 22. april. 

Titel: Professor Labri

Tekst: Anders W. Berthelsen

Musik: Jon Kjærran & Arne Lund

Artist: Arena Luanda 

Feat: Kim Kingo

Sang: Kim Kingo

Kor, trommer, bas og bariton guitar: Jon Kjærran

Kor, elguitar og akustisk guitar: Arne Lund

Harmonika: Allan Frederiksen

Vaskebræt: Anders Wedel Berthelsen

Producer: Jon Kjærran

Cover design: Arne Lund

Mastering: Holger Lagerfeldt

Label: Lund Gjedsted/202102

ISRC: DK-KL2-21-00201

Udgivelse: 22. april 2021

Kim Kingo

er frontfigur i det populære fynske jazzorkester Odensebanden og i sit eget Kingo Band. 

Som sit store forbillede Louis Armstrong er han ikke bange for at bevæge sig ud i populærmusik.