Lyt her

Fyn er kendt for sine brunsvigere, og nu har fynboer også bagt en “Brunsviger Blues”. Bag indspilningen står Arena Luanda med Kim Kingo som sanger og Poul Ewald på mundharpe samt Arne Lund og Jon Kjærran på guitarer og kor. Anders Wedel Berthelsen har skrevet teksten, og Arne Lund står for melodien. Brunsviger Blues havde premiere på “Brunsvigerens Dag” 11. oktober 2018 hos P4 Fyn.
Brunsviger Blues
Tag smør og gær og sukker og vanilje og rør rundt.
Sæt æggeblommer til for at gøre det ekstra sundt.
Så sigter du nog’t mel og blander ind i din dej.
At bage fynske brunsvigere går ligesom en leg.
En brunner gør dig rundere,
men også meget sundere.
Du runder mindst hundrede,
hvis du spiser én om dagen.
Det er fedt, det er fynsk, det er farin.
Du kan nå en lille morfar, mens dejen svulmer op.
Så ruller du den ud og laver kagemandens krop.
Bøj kanterne op, og hæld puddersukker på.
At bage fynske brunsvigere er let nok at forstå.
En brunner gør dig rundere,
men også meget sundere.
Du runder mindst hundrede,
hvis du spiser én om dagen.
Det er fedt, det er fynsk, det er farin.
Så skal kagen ud af ovnen og pyntes (op) til din fest.
Den skal både ha glasur og marcipan – så er den bedst.
Små bamser af gummi kan du også lægge på
Og lakrids og andet guf, og så skal flaget op at stå.
En brunner gør dig rundere,
men også meget sundere.
Du runder mindst hundrede,
hvis du spiser én om dagen.
Det er fedt, det er fynsk, det er farin.
Titel: Brunsviger Blues
Tekst: Anders Wedel Berthelsen
Musik: Arne Lund
Artist: Arena Luanda feat. Kim Kingo & Poul Ewald
Sang: Kim Kingo
Mundharpe: Poul Ewald
Kor, trommer, bas og elguitar: Jon Kjærran
Kor og akustisk guitar: Arne Lund
Producer: Jon Kjærran
Cover design: Arne Lund
Mastering (11 LUFS integrated master med et headroom på -1 dBTP): Holger Lagerfeldt
Label: Lund Gjedsted/201802
ISRC: DK-KL2-18-00301
Udgivelsesdato: 11. oktober 2018