Lis på side 9

2021

For snart mange år siden skrev Sven-Erik Nielsen denne fine tekst til den fynske folkemusikgruppe Opvaavni.

Nu er den endelig udgivet.

Find den her

Lis på side 9

Sad og læste i min avis
Klokken den var mange for at være hel præcis
Læste lidt om lov og vold og krig
Før jeg nåed’ frem til side 9
Læste lidt om mord på Alfarvej
Så så Lis, det lækre svaj

Åh Lis, Lis, Lis
Bare vi ku’ drikke dis

Ja, hun hed Lis og ku’ li’ børn
På en filetfabrik, tog hun sin tørn
Der stod også at hun elsked dyr
Tænk hvis man var hendes præmie…fyr
Lis hun drømmer om at bli’ model
Hun vil nå det med lidt held.

Åh Lis, Lis, Lis
Bare vi ku’ drikke dis

Hun had’ en fyr men ikke fast
for på side 9 er det en skrækkelig last
Lis hun sendte mig et fugtigt blik
Faktisk som et barn, der ser på slik
og hun smilte, næsten lo
så jeg kyssed’ hendes to…. øjne

Åh Lis, Lis, Lis
Bare vi ku’ drikke dis

Lis hun kunne li’ at rejse
tanken om en fællestur fik mig til at dejse
og den aften i min stol
Var Lis og jeg på Costa Del Sol
Jeg blev våd, vi var ved at svømme
Desværre kun i drømme

Åh Lis, Lis, Lis
Bare vi ku’ drikke dis

Lis at møde dig i pressen
Har sat fuld gang i adrenalinen og stressen
Tænk på mig brug telepati
når jeg bladrer væk fra side 9
Hvis du en dag forlader Skælskør
må du banke på min dør

Åh Lis, Lis, Lis
Bare vi ku’ drikke dis
Åh Lis, Lis, Lis
Bare vi ku’ drikke dis
Lis

Titel: Lis på side 9
Tekst & musik: Sven Erik Nielsen & Arne Lund
Artist: Arena Luanda
Feat: Kim Kingo
Sang: Kim Kingo
Kor, trommer og elguitar: Jon Kjærran
Kor og akustisk guitar: Arne Lund
Saxofon: Bent Østergaard
Bas: Ole Beldgaard
Vaskebræt: Anders Wedel Berthelsen
Producer: Jon Kjærran
Cover design: Arne Lund
Mastering: Holger Lagerfeldt
Label: Lund Gjedsted/202007
ISRC: DK-KL2-20-00501
Udgivelse: 7. januar 2021