Save Me
I didn’t believe, I couldn’t see far,
Just passing, from bar to bar to bar.
Too many years, too many beers,
Every night tears, tears , tears and tears
Save me, save me, from the man that I am
Save me, save me, from the man that I am
It’s a long, long road
For a one-man wrecking crew
Such a long road
Who can I turn to?
How can I turn? How can I learn?
I’m falling down, down ,down and down
I am what I drink, drowning my soul
Drink is my master, faith and goal
Save me, save me, from the man that I am
Save me, save me, from the man that I am
It’s a long, long road
For a one-man wrecking crew
Such a long road
Who can I turn to?
Save me, save me, from the man that I am
It’s a long, long road
For a one-man wrecking crew
Such a long road
Who can I turn to?
Jonathan Ash/Arne Lund
Black Batmen:
- Benny Nielsen: Rickenbacker bas/sang
- Niels Juhl ‘Tekla’ Andersen: Ludwig trommer/sang
- Karl Pedersen: Fender Stratocaster guitar/sang
- Arne Lund: D28 Martin guitar/sang
Producer: Jon Kjærran / tambourine / Nord electro keyboard
Cover: Sanne Lund Jacobsen
Mastering: Holger Lagerfeldt
Historien om Black Batmen
Black Batmen blev som orkester etableret i 1964 og spillede de næste 4 år til en lang række pigtrådsballer i de glade 60ere.
Det kulminerede med, at orkestret foran 4000 ellevilde teenagere blev kåret til fynsmestre i pigtrådsmusik i 1967. Dengang bestod Black Batmen af Benny, Tekla, Karl, Tommy Holm og en forrygende sanger, Elo Palander.
Jeg stod lidt misundelig i kulissen, men havde det held, at Karl valgte at forlade orkestret kort efter, hvorefter jeg fik tjansen som guitarist i bandet i det sidste års tid, det eksisterede.
Som så mange andre lagde vi rock’en på hylden sidst i 60erne og gik hver sin vej.
I 2002 ringede min telefon, og en hæs stemme meddelte: ”Det er Elo, vi starter Black Batmen igen, vil du være med?” Jeg var ikke et sekund i tvivl, så kort tid efter mødtes vi i Bennys garage nede i Åstrup. Benny havde ikke rørt en bas siden 1968, så han tvivlede på, at han overhovedet kunne noget som helst. De øvrige havde spillet i forskellige sammenhænge næsten uafbrudt siden 60erne. Så Tekla talte for, og musikken satte i gang. Benny var med stort set fra første takt og har ikke været til at stoppe siden.
I Juni 2002 debuterede vi ved Klinterock, og der var øjeblikkeligt bud efter det gamle orkester igen. Vi blev medlem af den fynske forening af gamle orkestre Rock med Rynker, og har siden spillet til koncerterne i Odense.
Da både Karl og jeg havde taget imod invitationen, var vi seks mand. Tommy valgte efter et stykke tid, at stoppe.
Elo havde aldrig stoppet festen siden 60erne, og vi måtte sande, at lige så god han var, når han var ædru, lige så frygteligt var det at se på, når han faldt fuldstændig igennem på grund af for megen alkohol. Han erkendte problemet, og kæmpede for at komme ud, og vi gjorde hvad vi kunne for at hjælpe. Til sidst måtte vi dog sande, at det ikke gik længere og stoppede.
Der gik dog ikke længe før vi, de sidste 4, igen begyndte at spille. Det har vi gjort siden, og kan nu fejre, at det er 10 år siden vi genstartede Black Batmen.
Jeg mødte for nogle år siden Jonathan Ash, som er en dejlig sangskriver og musiker fra Manchester. Da jeg fortalte om vores genvordigheder med Elo, kunne han berette, at det problem havde han også mødt på tæt hold, og det fik os til at skrive sangen på denne plade.
Elo døde for 2 år siden. Avisen skrev: ”Stemmen fra Fåborg er ikke mere”.
Pladen er tilegnet mindet om en dejlig tid sammen med en enestående sanger og en god ven.
Arne Lund, Maj 2012